Kommandooverdragelse i Kuwait

Overdragelse af kommandoen i NSE Operation Inherent Resolve (OIR) er gennemført. Det skete ved en mindre højtidelighed en varm morgen i den Kuwaitiske ørken i starten af august. Hold 12 er nu klar.

Af NSE OIR hold 12

Solen stod højt på himmelen den morgen, da en stolt afgående CH NSE OIR hold 11 endelig kunne overdrage kommandoen til CH hold 12 efter 6 måneder i Kuwait.

Et længe ventet hold 12 har nu overtaget det logistiske ansvar fra afgående hold 11, som gennem de sidste 6 måneder på mest eksemplariske vis har vist villighed og evne til at løse sin opgave.

Hold 11 har uden at kny løst sin opgave trods pandemiens restriktioner, og muligheden for at rejse hjem på leave til familie og venner.

Efter 3 dages intensiv erfaringsudveksling er hold 12 klar til at løse opgaven. Under processen var det klart, at der var velvilje og et stort ønske hos hold 11 om ikke at forlade operationen uden en ordentlig overdragelse. Hold 12 er nu et utal af internationale relationer rigere og vil stolt videreføre det danske bidrags helt afgjorte positive omdømme i missionen.

NSE OIR Hold 12 er nu rede til at servicere hærens behov for operativ logistisk støtte internt i Kuwait og til og fra bl.a. Al Assad og på sigt Union III i Baghdad, når det danske NMI bidrag for første gang sætter fødderne på jorden i Kuwait.