KW – en ildsjæl

KW har levet med materiel i store dele af sin karriere ved Forsvaret. Den specialinteresse har givet ham mange gode udfordringer og oplevelser, som han holder af.

Tekst og foto: kaptajn Niels Brandt, presseofficer

Det er især i missionerne, hvor hans interesse for materiel har været efterspurgt, og hvor han har sparet sine kolleger for meget arbejde. Og det er samtidig her han har haft de største oplevelser og udfordringer, men for at det har kunnet lykkes, har KW hele tiden måttet holde sig skarp.

Det er vigtigt at holde sig klar til udsendelse og være opdateret på sine Q’er og kurser. TSE, CAC, lægecheck, TTP og alle de militære færdigheder, for ellers får du ikke muligheden for at lave det, du holder af, fortæller KW.

KW har haft fire store udsendelser bag sig. 1998 til SFOR 6, 1999 til KFOR 1, 2016 til ISAF 15 og OIR 5 i 2017. Han fik også muligheden for at tage med som leaveafløser på OIR 7 i 2018 og havde accepteret, men der havde han gjort regning uden vært. Hans kone er generelt helt med på, at han tager sine udsendelser, men i 2018 havde de sølvbryllup!

Man skal have tingene mellem hænderne
Ud over de store missioner har KW været på en lang række mindre udsendelser med en varighed af alt fra 14 dage til 3 måneder. Her har han haft specialopgaver. Dels med at deltage i lukningen af lejre dels med materieltilpasning ved andre lejre, hjemsendelse af materiel og opbygning af depoter.

Han kan ikke helt huske, hvornår de forskellige småudsendelser har ligget, men han kan huske, hvor han har været.

Jeg har været i Tusla, Sarajevo, Camp Dannevirke ved Doboj, Irak hold 5, 7, 8 og 9, Camp Einheir i Basrah, Feyzabad, 500 kilometer NE for Kabul, KFOR hold 21 og 23, Kuwait, OIR 6 og eFP hold 2. Den sidste har været ved RSM hold 11 i år. Herfra er jeg lige kommet hjem.

KW’s særlige evne er, at han er ekspert i materielkending. Den ekspertise har han opbygget ved ”learning by doing”, hvor han har fået en masse erfaring. Helt lavpraktisk har han fået erfaringen ved at afsende og modtage alt materiellet fra missionerne. Her har han også lært, hvordan man håndterer materiellet, og hvor materiellet skal hen.

SAP er KW’s primære arbejdsværktøj, når materiellet skal sendes hjem til den hjemlige struktur. Han er SAP haj på Lager Danmark. Det er han blevet på baggrund af sin store erfaring og alle de gode kolleger og læremestre, han har haft. Det er bare ikke noget, der kommer af sig selv, og så kræver det, at man har en visuel forståelse af et lager.

Et depot kan består af containere/telte/reoler og kontorfaciliteter, hvor man registrerer alt i SAP. De to ting skal passe sammen. Man arbejder med en lokationsafmærkning både fysisk og virtuelt i SAP, det tager omtrent lige lang tid at opbygge. Når man planlægger et depot skal opbygningen være mest hensigtsmæssig. Når man så har lavet den første opbygning, kan man så begynde at optimere depotet. Derfor skal man være god til at planlægge og have en god forudseenhed. Det synes jeg, at jeg har, uddyber KW.

Fra tømrersvend til UMAK
KW er 56 år gammel. Han begyndte sit arbejdsliv med at være tømrerlærling og siden -svend i perioden 1979 – 1983. Som 20 årig aftjente han sin værnepligt ved II/DLR. Den gang varede værnepligten ni måneder. Efter værnepligten fik han forskellige jobs som tømrer frem til 1986.

Her kom han retur til Vordingborg Kaserne, hvor han begyndte hos 5/STKMP ved 2 BDE som PMV kører i OPS centret og for OB G.K.Kristensen. I begyndelsen af 1990’erne var han ved STAB/DIB, og derefter startede han ved LOGSEK/Danilog.

Der arbejdede jeg i de lave gule depotbygninger 83, 94, 96 og 126. Det var depotet for missionerne IFOR, SFOR og KFOR. I 2009 blev NSDK samlet i bygning Dubica, hvor NSDK’s lokationer blev samlet i en bygning. I den periode arbejdede jeg meget med returmateriel fra missionerne.

Efter Kosovo fortsatte jeg mit arbejde med returmateriel fra missionerne, nu var det blot fra Irak, Afghanistan og KFOR. Da NSDK stod for lukning fik jeg et job ved UMAK.

Hjemmefronten er alt afgørende
KW er gift og har tre børn. Han er falstring, og kommer fra Nordfalster – det er vigtigt. I fritiden fisker han. Primært med stang fra stranden, hvor han fanger hornfisk og laks. Men han har også ruser og fanger ål. Det er ren afslapning for KW. Ellers holder han af sine børn og familien.

Mit bagland er i orden. Konen er med på at jeg rejser meget til missionerne og børnene har aldrig oplevet andet. Min kone ved godt, at der skal ske noget i mit liv, der skal være afveksling.

Hjemme på kasernen er det vigtigt for KW at have gode kolleger, der er forstående for, at man pludselig tager af sted.

Forespørgslerne kommer ofte ret pludseligt, og så er det vigtigt, at kollegerne kan træde til og klare opgaverne herhjemme, mens jeg er ude. Dét at arbejde her betyder også, at man skal holde sig klar. Pludselig kommer der en forespørgsel om en leaveafløsning eller en kortere udsendelse til en specifik opgave. Det er en del af jobbet for mig.

KW føler egentlig ikke, at han er noget særligt. Det er udfordringen, der er afgørende, men selvfølgelig er det rart at få anerkendelse. Han har fået nogle missionsmønter både fra en amerikansk general og fra NSE’erne. Samstemmende fortæller de, at KW er en humørspreder og har en rigtig høj arbejdsdisciplin og leverer en kæmpe indsats.

I øjeblikket løser han sine daglige opgaver i UMAK sammen med Søren og Jean. Her holder KW sig klar til telefonen pludselig ringer, og en stemme giver den sædvanlige besked – Hej KW. Er du klar…?