Bataljonens nyheder – nu på FIIN og Internettet

Nyheder og artikler vil fremover blive delt op, så du kan læse dem enten på FIIN eller Internettet.

Tekst: kaptajn Niels Brandt, presseofficer

Nyheder og artikler vil blive skrevet til et bestemt publikum og med et bestemt formål. Det kan enten være til almindelig interesse og oplysning for bataljonens medarbejdere, eller det kan være som et led i bataljonens profilering til omverdenen.

FIIN hjemmesiden bliver platformen, hvor du overordnet set kan læse nyheder, der har vores egen interesse. Her vil vi kunne se nyheder om udmærkelser, dekoreringer og udnævnelser. Desuden vil der være nyheder og artikler om missionsenheder under resterende uddannelse.

Internethjemmesiden vil være platformen, hvor du overordnet set kan læse om bataljonens aktiviteter i ind- og udland. Det vil typisk være NSE’ernes indsættelse til støtte for brigaderne under øvelse samt vores Host Nation opgaver til støtte for udenlandske enheder.

Sådan finder du nyhederne
For at være sikker på, at du får nyhederne på FIIN skal du Vælge ”Giv mig besked” på bataljonens FIIN hjemmeside, så får du en e-mail, når der er en ny nyhed.

God læselyst