Et år i Varde var bare givende tjeneste

OS Nicolai Smed blev prikket til et job som lærer ved Hærens Sergentskole i Varde. Efter at have snakket med nogen, der havde været der, var han ikke sen til at acceptere. Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning.

Tekst og foto: kaptajn Niels Brandt, presseofficer

På et tidspunkt i vinteren 2018 blev Nicolai prikket. Der var et job på Hærens Sergentskole i Varde, som man mente, at han kunne udfylde. Perioden var fra 1. maj 2018 til 30. juni 2019. Det satte nogle tanker i gang hos Nicolai.

Der var naturligvis afstanden – 236 kilometer fra Næstved. For at få et godt udgangspunkt talte jeg med en god kollega, Nicklas Falkbøll, som var vældig positiv. Men samtidig var det lidt en presbal for min kæreste og mig, for vi havde lige fået en lille søn i februar.

Konklusionen på samtalerne med Nichlas og min kæreste blev, at dét ville jeg gerne gøre – i et år. Naturligvis vil skolen helst have, at man bliver i to år, men hellere have en engageret medarbejder i et år, end én der leverer på halv kraft i to.

Sergentskolen får tingene til at lykkes
Nicolai blev installeret i en fin ny møbleret lejlighed i Varde på 100 m2 cirka 1½ kilometer fra kasernen med rigelig plads til kæresten og sønnen, mens hun havde barsel.

Min kæreste og jeg havde naturligvis talt om, hvordan vi skulle få det til at fungere med en baby, mig i Varde og alt det praktiske, men da vi så lejligheden, så det hele pludselig mere overskueligt ud.

Luksusopholdet som nybagt familie i lejlighed i Varde ophørte i december samme år. Barslen var forbi, og nu skulle Nicolais kæreste begynde sit arbejde i butik, men der viste Hærens Sergentskole endnu engang, at der var rum til at løse den slags problemer.

Sergentskolen er meget opmærksom på, at medarbejderne har det godt. Samtidig giver tjenesten også en del overarbejde. Det brugte jeg på at tage med hjem i en periode, så jeg kunne stå for indkøringen af vores søn i vuggestuen. Skulle jeg have behov for det, giver skolen også mulighed for at man kan tage fri mandag og fredag.

Efter indkøringen i vuggestuen begyndte hverdagen for alvor og på mange måder føltes tjenesten næsten som en mission. Nicolai arbejdede – meget og hjemme stod kæresten med lille søn, arbejde, hente og bringe, indkøb, rengøring, bleskift, tøjvask og alt det andet.

Selv om det var en vanskelig periode, fik vi det til at fungere. I virkeligheden er det et spørgsmål om at forventningsafstemme.

Man kan alt med de røde reglementer
Da Nicolai havde sagt ja tak til jobbet i Varde begyndte han at få sine tvivl om hans faglige niveau nu var højt nok. Han var jo grønbaret i en sortbaret-verden. Ville han falde igennem i føring og kampeksercits eller nogle af de andre taktiske fag.

Til at begynde med var jeg almindelig faglærer i MFT og skydning, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilstrækkeligt til at fylde min tid ud. Hos os i 4 NSBTN er vi jo vant til at have rigtig mange bolde i luften, så jeg havde tid til overs. Samtidig fandt jeg ud af, at vi alle sammen arbejder efter de røde reglementer, så det var egentlig blot et spørgsmål om at læse op på stoffet. Efter kort tid fik jeg forhandlet mig til et job som NK/DEL. Det er normalt et SSG job, men dem er der stor mangel på. Så er det sagt…

Sergenten skal være forbillede
Arbejdet som NK/DEL var meget præget af holdningsdannelse og arbejdet med command team strukturen og skabelsen af befalingsmanden og hans værdier. Desuden arbejdede han en del med delingsmateriellet samt planlægning af øvelser og større aktiviteter, endelig var han delingsførerens højre hånd.

På skolen arbejder man meget med command teams – og det virker! Her har man den filosofi, at delingsføreren skal træde tilbage. Eleverne skal se op til befalingsmanden som et forbillede. Det princip fungerede rigtig godt.

Nicolai er vokset med opgaven, som har givet ham mere ballast og langt større menneskelig indsigt.

Det har været en meget givende tjeneste, hvor jeg er blevet mere robust. Samtidig har det været en ledelsesmæssig udfordring. Sergenteleverne er typisk studenter på SU. De er vant til at bruge hovedet, men knap så vant til at bruge hænderne, og der er ikke så mange håndværkere. 75 – 80 % af holdet er studenter. Det giver en del udfordringer, for håndværkerne løser bare opgaven, mens studenterne lige skal læse sig til det og de spørger meget.

Her kan man ikke bruge sin ledelseserfaring fra HBU og HRU. Sergenteleverne skal jo være ens fremtidige kolleger og så kommer de fra en verden, hvor de har været vant til at stræbe efter at få 12-taller og udføre opgaverne helt perfekt. Det kan være vanskeligt at forklare dem, at der ikke er den helt rigtige løsning, for der kan være fordele og ulemper ved alle løsninger – især i kampeksercits.

Alt i alt var det et godt år, og jeg har fået blod på tanden til mere.

Fedt sammenhold
Sammenfattende har det været et godt år for Nicolai, hvor han er blevet klogere og har fået en masse nye kammerater, som han har delt vilkår med på sergentskolen.

Det var været interessant at opleve sig selv som grønbaret i en struktureret deling. Det er vi jo ikke helt vant til her ved 4 NSBTN. Og så bliver jeg nødt til at sige, at der er rigtig mange rygter om tjenesten som lærer på sergentskolen. De er alle falske, og de har ingen hold i virkeligheden. Det er en fantastisk arbejdsplads med gode kolleger, som alle vil gøre en god indsats. I alt er der cirka 45 i kadren og omtrent 18 er hentet ind udefra. Vi har et godt samarbejde, og vi deler vilkår. Alle er indlogeret i Varde. Vi spiser sammen, ser film, spiller fodbold, og hvad vi ellers kunne finde på. Vi er blevet rigtig gode kammerater.

Vel hjemme på sin pind ved 4 NSE arbejder Nicolai nu som sektionsfører Host Nation Support. Den næste store opgave er øvelse Viking Star, som finder sted i perioden 23. september til den 4. oktober.