4 NSBTN Depot- og terminalområde

I tre måneder har 2 NSE terminalsektion arbejdet med at få styr på og overblik over bataljonens 300 containere. Nu er containerne placeret, hvor de skal være, databasen er oprettet, og det gamle Vartningsområde er nu forvandlet til et moderne strømlinet depot- og terminalområde.

Tekst og fotos: kaptajn Niels Brandt, presseofficer

I alle missioner arbejder NSE’erne helt naturligt med depot- og terminalområder, hvor der er styr på containernes placering, og hvor depotet har overblik over beholdningerne. Derfor er det helt naturligt, at 4 NSBTN på samme måde har fuldstændig styr på alle bataljonens 300 containere, hvilke DAAU numre de har, hvilken certificering de har og hvor de er placeret.

Bataljonens store depot- og terminalområde er nu færdigindrettet på Vartningsområdet på Kulsbjerg efter en sej indsats fra terminalsektionen i 2 NSE. I tre måneder har de 10 medarbejdere talt, registreret, efterset og certificeret alle bataljonens containere. De er nu placeret efter en logisk plan, og alle containerne er registreret i en database med oplysninger om den enkelte containers fysiske placering, dens indhold og certificering.

Det er en plan, der tilfredsstiller både depotet og terminalsektionen, som har en naturlig interesse i at vide, hvor tingene befinder sig.

OS Roberto Rangel, der er fungerende delingsfører ved 2 NSE, har iværksat processen, som blandt andet er blevet løftet af OKS-1 Riddersholm og OKS Simone. Riddersholm har blandt andet arbejdet med eftersyn og certificering og opstillingen af containerne, mens Simone har udarbejdet den database, der indeholder informationer om alle containerne.

Vi har prøvet at indrette området herude på Vartningsområdet som et samlet terminalområde med depoter, opmagasineringsområder og transitområde. På den måde kan vi nemt gøre klar til større øvelser, hvor NSE’erne for eksempel skal medbringe et depot, forklarer Riddersholm.

Inde i vartningshallen er områderne opdelt i hal 1, 2 og 3. Her står depoterne 2384, som er til øvelsesbrug i Danmark, 2385, som er til uddannelsesbrug og 2386, som er VJTF depot. Endelig ligger depotet til eFP i Ørslev. Depoterne indeholder primært mundering og reservedele, men når depotet skal aktiveres, bliver det pakket med alle de ting, der er behov for.

Terminalsektionen har styr på hver en container, hvor den er placeret og hvilken certificeringsgrad den har. Certificeringen af containerne er vigtig. Hvis containerne for eksempel skal sejles, så skal de være i stand til at kunne blive stablet i højden. Det kan de ikke, hvis der er brud eller huller i containerne, så skal de på lastvogn.

De containere, der ikke indgår i depoter, er placeret rundt om på Vartningsområdet eller på Vordingborg Kaserne.

Containerne i indhegningen indeholder tomme containere. De anvendes, hvis der opstår behov for yderligere containerkapacitet. Det kan være, hvis depotet har et særligt behov. I indhegningen er der også containere, hvor certificeringen er udløbet. Desuden er der et opmagasineringsområde, der anvendes til eftersyn af containerne til godkendelse.

Parkeringspladsen ved siden af indeholder andre typer containere. Det kan være kontorcontainere eller kølecontainere, fortæller Riddersholm.

Som i et hvilket som helst andet terminalområde er der også tænkt på flow’et igennem området, der er vendepladser og et transitområde, der bliver brugt til afhentning og aflevering af containere.

Transitområdet er beregnet til et kortvarigt opmagasineringsområde for containere, der skal klargøres til transport. Her bliver de samlet, så de er klar til afhentning. Det modsatte sker, når containerne kommer hjem fra øvelse eller når Transporten afleverer containere, de har lånt. Så skal containerne sættes af i transitområdet, så de kan sættes på plads det rigtige sted, siger Riddersholm.

Samtidig med, at Terminalsektionen arbejdede med at klargøre containerne og sætte dem på plads de rigtige steder, var Simone travlt beskæftiget med at udvikle en database over alle containerne.

Det er et Excel baseret skema over alle bataljonens 300 containere. Skemaet indeholder oplysninger om hver enkelt container. DAAU nr, depotnummer, lokation og CSC godkendelse for hver enkelt container. For VJTF depotets containere er der desuden hyperlinks til særlige dokumenter og manifester, forklarer Simone.

Det var et stort arbejde. I 1½ måned var terminalsektionens 10 mand på fast arbejde med at registrere alle containerne. Det var der jeg arbejdede med at registrere alle oplysningerne, fortæller Simone.

Simone har hånd- og halsret over databasen, for uden en høj datasikkerhed bliver en database uanvendelig.

For at systemet skal virke, er det vigtigt, at brugerne husker at indberette, hvad de foretager sig med containerne. Specielt skal de indberette, hvilke containere, de tager, hvor de placerer dem, og hvor længe de har dem. Det kræver, at der en god kommunikation mellem terminalsektionen, Depotet og de brugende enheder.

Proceduren for at hente containere er, at man skriver til 2 NSE TERMSEK kontrolpunktsmail med information om, hvad man tager, hvor meget man tager, og hvor længe man skal bruge det, siger Simone.

OS Rangel er rigtig tilfreds med den indsats, der er leveret på Vartningen, og mener, at det kun er rimeligt, at det er Riddersholm og Simone, der får lejlighed til at fortælle om projektet.

Jeg sætter rigtig stor pris på, at det er mandskabet, der får kreditten for, at Vartningsområdet nu er et velfungerende og moderne depot- og terminalområde.