Kapacitetsnær udvikling – et kig i krystalkuglen

Krigsføring skal altid udvikle sig. Konstant skal man vurdere sin egen teknologi, organisation og doktrin og sammenligne det med de potentielle modstandere. I højere stabe hedder det kapacitetsudvikling eller studie og udvikling.  Det handler om kunsten at se ind i fremtiden.

Tekst og foto: Kaptajn Niels Brandt, presseofficer

Krigshistorien er fuld af eksempler på, hvordan en nyudvikling, en nytænkning eller en opfindelse har ændret en nations evne til at vinde i en væbnet konflikt. Det tætteste og mest nære eksempel er udviklingen af kampvognen og udviklingen af måden, man anvendte kampvogne på.

Teknologisk gik de fra at være traktorlignende køretøjer med bælter til at blive højmobile, hurtige og slagkraftige køretøjer. Taktisk gik de fra at være lavmobile våbenplatforme, der skulle beskyttes af infanteri til at være selvstændige våben, der arbejdede sammen i enheder. Man så blandt andet kulminationen ved verdens største kampvognslag ved Kursk 450 km sydvest for Moskva under 2. Verdenskrig i juli og august 1943.

Krigsføringens kredsløb
Chefen for 4. Nationale Støttebataljon, major Christian Nielsen, ser tydelige sammenhænge mellem krigshistorien og det intense blik ind i fremtiden.

Ved 4. Nationale Støttebataljon interesserer vi os for vores teknologi, organisation og doktrin. Det har vi altid gjort, men det er blevet endnu mere aktuelt, siden vi indtrådte i den nye organisation ved årsskiftet. Der fik vi opgaven fra foresatte om at gennemføre den kapacitetsnære udvikling.

Helt nøjagtigt sker det kapacitetsnære udviklingsarbejde i stabens S7, hvor kaptajn Thomas Berg er sektionschef for en række medarbejdere med særlige kompetencer indenfor specialerne i 4 NSBTN. Det er deres opgave at kigge i krystalkuglen med et åbent sind og forsøge at se, hvordan fremtidens krigsskueplads ser ud, set med bataljonens øjne.

Når der tænkes udvikling, anvendes der i en dansk kontekst et hjælpeværktøj, som benævnes Krigsføringens Kredsløb (KK). Udgangspunktet i KK er sammenhængen mellem doktrin, teknologi og organisation. Det er her, man kan vurdere, hvordan eksempelvis en teknologisk udvikling præger og ændrer den doktrin og organisering, man anvender, og i sidste instans om den nyskabelse, man har i tankerne, holder stik i virkeligheden, og det samfund man er en del af.

Et nært eksempel hos os kunne være en erstatning af teleskoplæsseren med en Svetruck. Det ville have konsekvenser for uddannelsen, antallet af medarbejdere, der skulle håndtere Svetruck’en og selve godshåndteringen. Al erfaring viser, at det skifte vil betyde en lettelse af arbejdet i NSE’et. Hvis det bliver til virkelighed, er det S7, der skal udarbejde planen for uddannelsen af personellet.

Fremtidens transportgruppe
Kigger vi langt ud i fremtiden, måske i et 10 år – eller 20 års perspektiv, kan man se andre muligheder for eksempel ved godstransport i krigszonen.

I den civile verden tales der om ’kreativ destruktion’ eller ’disruption’. Begreber som blev skabt i 1940’erne beskriver, at brugen af ny teknologi kan ændrer markedssituationen markant og medføre, at de hidtidige produkter og virksomheder bliver overflødige. Tankerne er ikke fjerne for det militære system, hvor nye teknologier også løbende ændrer vilkårene på kamppladsen.

Et område, som fylder meget i både den civile og militære verden, er transport. Danske regioner beskrev i 2017 fremtidens transportområde.

Disruption kræver ny fleksibel planlægning. En række disruptive teknologier kan tegne et helt nyt transportlandskab i en ikke så fjern fremtid: Danmark har gennemført et regelsæt for droner og er i gang med at opstille rammerne for test af førerløse biler. En af de store udfordringer i transportplanlægningen de næste 10-30 år bliver derfor, at teknologien vil ændre sig markant, samtidig med, at det endnu er uklart, hvilke teknologier, der modnes først.

Udviklingen af førerløse køretøjer ser ud til at ske i etaper, og de aktuelle internationale og nationale forsøg koncentrerer sig om tre forskellige områder: Førerløse biler på det almindelige vejnet, busser med lav hastighed i komplicerede omgivelser og lastbiler i kortegekørsel.

Foto: Scania

Konstant interesse for modstanderen
Christian Nielsen tænker ofte på, hvorledes udviklingen er indenfor transportområdet, og hvordan man kan reducere risikoen for det mandskab, der arbejder i den skarpe ende. Han ser, at det vil kunne lade sig gøre med teknologi, som man i dag kender på forsøgsbasis, og som har såvel Hærens som Forsvarets interesse.

I Forsvaret har vi forskellige studiefora. Her taler man om teknologisk udvikling på den helt store klinge. Selvom Danmark er en lille nation, skal vi kende udviklingen, men samtidig også betragte vores allierede, som har flere ressourcer end os. Det er vigtigt for os at holde os orienterede. Hvad gør vores allierede, hvad tænker de og hvordan ser de udviklingen?

Samtidig skal vi jo også måle os op mod en potentiel modstander. Det kunne eksempelvis være Rusland. Hvad gør de? Det bliver vi nødt til at vide for at kunne imødegå en fremtidig trussel. Udvikling af vores enheder er nu heller ingen ny interesse, vi pludselig har fået. Stort set altid, hvor mennesker har bekriget hinanden, har mennesket interesseret sig for teknologi, organisation og doktrin. Det har været nøglen til sejr i alle menneskeskabte konflikter.

Kort sagt kan man sige, at krige vindes af dem, der udvikler sig og tør tage det ekstra skridt. Vi skal interessere os for, hvordan vi fører krig lige nu. Dernæst skal vi kunne forudse, hvordan vi fører krig i morgen.

Den kapacitetsnære udvikling er et enormt spændende område, og som soldat kan det være lidt grænseoverskridende, for vi skal se ind i noget, vi ikke kender og lave planer for det ukendte. Alligevel kan jeg se rigtig mange steder, hvor vi kan have gavn af teknologi. I dag er der jo to mand pr. lastbil. I fremtiden kunne der være to mand på den forreste lastbil, og så ville de øvrige lastbiler følger blot med. Al erfaring fra Afghanistan har jo vist, at fjenden ofte gik målrettet efter logistikken. Med den nye teknologi betyder det, at logistikken potentielt får færre tab, afslutter Christian Nielsen.